Eurasier
Din ven for livet
0 Hvalpe til salg
Eurasier
Eurasier

Eurasier


Størrelse

Stor

Temperament

Moderat

Pelspleje

Mellem

Aktivitets-
niveau

Moderat

MENTALITET

Den er selvbevidst, rolig, afbalanceret, vagtsom og opmærksom uden at være meget støjende. En moderne race, som er skabt til at være familiehund, men som dog ikke er nogen begynderhund. Den er stærkt knyttet til sine mennesker, men ofte lidt tilbageholdende over for fremmede. Omgængelig i forhold til andre hunde.

BEHOV

Den unge hund har brug for en del motion, men som voksen er den ikke specielt krævende. En meget tidlig socialisering og en nær kontakt med familien dæmper meget af dens reservation.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Jagtinstinktet er behersket, så den er ikke tilbøjelig til at strejfe omkring på egen hånd. Selv om den har en god portion egensindighed og ikke altid er villig til at rette sig efter anvisninger, holder den sig gerne i nærheden af sine mennesker.

PELS OG PLEJE

Pelsen er middellang og løst tilliggende med tæt underuld, og den beskytter godt mod al slags vejr. Den kræver en del pleje i fældeperioderne forår og efterår, og navnlig mens hunden er ung. Hos den voksne hund kan man slække lidt på hyppigheden af gennembørstningerne.

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING

Den opfatter hurtigt og husker alt positivt som negativt livet igennem. Slægtskabet med chow chow fornægter sig ikke. Man opnår intet ved tvang eller gentagelser. Træn varieret i skiftende miljø. Beløn med bl.a. bold, leg og godbidder.

HØJDE

Hanner 52-60 cm. Tæver 48-56 cm

VÆGT

18-32 kg.

FARVER

Alle farver og farvekombinationer er tilladt, undtagen helt hvid, hvidbroget og leverfarvet.

OPRINDELSE

Tyskeren Julius Wipfel krydsede i 1960 en chow chow og en wolfspitz/keeshond med det formål at skabe en sund, naturlig og omgængelig europæisk spidshund med de russiske lajkaer som forbillede, men uden disses store jagtlyst. Han kaldte racen for wolf-chow. Senere blev den krydset med samojedhund for at få en mere elegant hund med et venligt væsen. I 1973 blev racen internationalt anerkendt under navnet eurasier. Siden er den i mange lande blevet kendt som en ukompliceret selskabshund.

HJEMLAND

Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN

Eurasier.

Eurasier HVALPE TIL SALG

VISER 0 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Eurasier, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

Alternativer til Eurasier

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub